Hvad er en spildevandsbrønd? 

De fleste steder er kloakken separeret. Dvs. dit spildevand fra toilet, bad og køkken er samlet i en kloakledning mens al regnvand/overfladevand fra tag, indkørsel, terrasse og lignende samles i en anden kloakledning. 

Inden dine kloakledninger kobles på de fælles kloakker ude i vejen, findes der i langt de fleste tilfælde en skelbrønd. Hvis dine kloakker er separeret, findes der to skelbrønde. Det er i skelbrønden til dit spildevand, at rottespærren skal monteres. Dit brønddæksel er tætsluttende og kan være af beton, sten, plast eller støbejern – dog aldrig en rist. 

Hvad betyder fri adgang til spildevandsbrønden?

For at kunne montere rottespærren, skal der være fri adgang til spildevandsbrønden. Dvs. brønddækslet skal være fri for f.eks. jord, sand, fliser mm.  og der må ikke være placeret noget ovenpå brønden. Hvis brønden er placeret under overfladeniveau, skal brønden graves fri inden installationsdagen. 

Hvordan finder jeg spildevandsbrønden?

Der er forskellige måder at finde din spildevandbrønd på: 

  • Hvis du har fundet en brønd, kan du evt. åbne brønden, og samtidigt skylle ud i toilettet. Hvis du kan se vandet risle gennem brønden, har du fundet den rigtige brønd 
  • Find tegninger over dine kloakker via din kommune. Brug evt. https://public.filarkiv.dk/, og søg på din adresse. Samarbejder desværre ikke med alle kommuner. 
  • Oftest er kloaktegninger en del af dokumentationen ved hushandel.