Gældende fra 29. februar 2024

 

1. Kontaktoplysninger

Nordisk Innovation ApS
CVR-nr.: 29393044
Øster Kringelvej 22
8250 Egå
E-mail: rottestop@nordiskinnovation.com
Telefonnummer: +45 86 35 14 66

2. Introduktion

  1. Disse handelsbetingelser regulerer forholdet mellem dig som kunde (”dig” eller ”du”) og Nordisk Innovation ApS (”Nordisk Innovation”, ”vi” eller ”os”), når du køber rottespærre, installation af rottespærre og/eller service af rottespærre.
  2. Handelsbetingelserne beskriver dine juridiske rettigheder og forpligtelser ved dit køb hos Nordisk Innovation via vores hjemmeside. Før du gennemfører et køb hos Nordisk Innovation, beder vi dig om at bruge et øjeblik på at læse disse handelsbetingelser for brug af vores produkter og services.

3. Aftaleindgåelse

  1. Du er ansvarlig for, at de kundeoplysninger, som du indtaster i forbindelse med dit køb, er korrekte, idet vi ikke efterfølgende validerer eller kontrollerer disse oplysninger.

4. Ordrebekræftelse

  1. Når du har købt en rottespærre, installation og eventuel service, sender vi dig efterfølgende en ordrebekræftelse på din e-mail.

5. Levering og installation af rottespærre

  1. Installation af rottespærrer udføres af personer med ansættelse hos en autoriseret kloakmestervirksomhed, og som har bestået relevant uddannelse i overensstemmelse med gældende lovgivning.
  2. Du vil blive kontaktet af en installatør senest tre hverdage efter dit køb. Installatøren vil aftale dato for installationstidspunkt af rottespærren med dig.
  3. I tilfælde af vejrforhold, der begrænser adgangen til brønden, eller installatørens forhold, der medfører ændringer i installationsdatoen, vil installatøren bestræbe sig på at meddele dette til dig snarest muligt og senest dagen før. Installatøren vil derefter aftale en ny installationsdato med dig.
  4. Hvis din brønd ikke er fritlagt forbeholder vi os retten til at opkræve en betaling på 675,00 kr. for forgæves kørsel.

6. Installationsrapport

  1. Efter installationen af rottespærren vil du modtage en installationsrapport fra installatøren. Installationsrapporten sendes til din e-mail.

7. Service af installeret rottespærre

  1. Hvis du tilkøber en serviceaftale, udføres service af den installerede rottespærre én gang årligt.
  2. Under service vil din rottespærre blive afmonteret, rengjort, efterset, ligesom defekte dele udskiftes inden rottespærren vil blive monteret igen.
  3. Hvis brønden er nemt tilgængelig, kan service udføres uden, at du er hjemme. Alternativt bliver du kontaktet nogle dage før servicen for at sikre at brønden er tilgængelig.
  4. Servicebesøget dokumenteres med billeddokumentation, og du vil modtage en servicerapport efterfølgende.
  5. Du kan opsige serviceaftalen med 30 dages varsel.
  6. Hvis din brønd ikke er fritlagt forbeholder vi os retten til at opkræve en betaling på 675,00 kr. for forgæves kørsel.

8. Priser og betaling

  1. Alle priser er angivet i danske kroner og inklusiv 25% moms.
  2. Vi accepterer følgende betalingsmetoder:
  3. Betaling for installation af rottespærre
    1. Når du godkender et køb og anvender betalingskort eller MobilePay som betalingsmiddel, reserverer vi beløbet på dit valgte betalingskort.
    2. Betalingen sker, når rottespærren er installeret. Først da vil beløbet blive trukket på din konto.
  4. Årlig betaling for service
    1. Hvis du tilkøber en serviceaftale, jf. afsnit 7, vil den første betaling ske i forbindelse med installation af rottespærren.
    2. Vi reserverer den årlige betaling for serviceaftalen på dit valgte betalingskort fem dage inden service udføres. Betalinger vil ske, når servicen er udført.
    3. Hvis du opsiger din serviceaftale indenfor opsigelsesvarsel, jf. afsnit 5, inden den næste service udføres, vil betalingen blive tilbagebetalt til dig. Tilbagebetaling af service forrentes ikke.

9. Fortrydelsesret

  1. Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på vores hjemmeside i overensstemmelse med reglerne i forbrugeraftaleloven. Fortrydelsesretten indebærer, at har du har ret til at træde tilbage fra aftalen uden begrundelse inden for 14 dage.
  2. For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele os din beslutning om at fortryde aftalen i en utvetydig erklæring (f.eks. ved post eller e-mail). Du kan sende en e-mail til os på rottestop@nordiskinnovation.com. Du kan vælge at bruge den standard fortrydelsesformular, som findes i bunden af dette dokument, hvilket dog ikke er et krav.
  3. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
  4. Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer vi som udgangspunkt alle betalinger som vi eventuelt har modtaget fra dig uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde dit køb. Vi tilbagebetaler pengene til din bankkonto. Du pålægges under ingen omstændigheder nogen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

10. Forbehold

  1. Vi tager forbehold for trykfejl, prisfejl, moms- og afgiftsændringer.

11. Reklamation for rottespærre

  1. Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på køb af rottespærrer. Du har som udgangspunkt 2 års reklamationsret fra varens modtagelse ifølge købeloven, hvis du mener, at den vare, du har modtaget, er mangelfuld. Hvis din reklamation er berettiget, kan du afhængigt af den konkrete situation enten få varen ombyttet, repareret, pengene tilbage eller afslag i prisen.
  2. Du skal indenfor ”rimelig tid” efter at have konstateret en fejl/mangel ved varen, give os besked om manglen på e-mailadressen: rottestop@nordiskinnovation.com eller ved at benytte vores hjemmeside.
  3. Hvis du på eget initiativ iværksætter tiltag for at udbedre en mangel refunderer vi ikke disse udgifter og din reklamationsret kan desuden bortfalde.

12. Reklamation for installation

  1. Du har ret til at reklamere over installationen af rottespærren, hvis du mener, at installationen ikke levede op til det aftalte, lovede eller forudsatte.
  2. Hvis du ønsker at reklamere over installationen, bedes du kontakte os snarest muligt og inden for rimelig tid efter, at du er blevet gjort opmærksom på manglen på e-mailadressen: rottestop@nordiskinnovation.com eller ved at benytte vores hjemmeside.
  3. Når du henvender dig til os, skal du forklare, hvad manglen er. Vi behandler reklamationen hurtigst muligt og inden rimelig tid.

13. Garanti

    1. På rottespærre af typen TX11 yder vi følgende garanti:
    2. På alle bevægelige dele gives garanti i 5 år mod slitage.
    3. På alle emner i stål gives garanti i 10 år mod gennemtæring af rust.
      1. Produktgarantien ovenfor i afsnit 1 ydes dog alene på betingelse af, at produktet er serviceret af os (eller en af servicepartner udpeget af os) minimum én gang om året.
      2. Alle former for skader påført produktet, herunder under spuling af kloak eller lignende, dækkes ikke af garantien.

14. Klager

  1. Du kan klage til os på Nordisk Innovation ApS, Øster Kringelvej 22, 8250 Egå, CVR-nr.: 29393044, rottestop@nordiskinnovation.com.
  2. Du kan også klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager og Forbrugerklagenævnet og eventuelt efterfølgende Forbrugerklagenævnet, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage via www.naevneneshus.dk.

15. Behandling af personoplysninger

  1. Du afgiver personoplysninger, når du kontakter os, indgår aftale med os samt når du indgår aftale om rottespærrer, installation eller service.
  2. Vi indsamler, behandler og lagrer personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Hvis du ønsker mere information vedrørende de oplysninger, som vi indsamler, og måden hvorpå de bruges, henviser vi til vores persondatapolitik, som kan tilgås via dette link: https://rottestop.dk/privatlivspolitik/.

16. Lovvalg og værneting

  1. Disse e-handelsbetingelser, og enhver købsaftale vedrørende køb af varer fra os, er underlagt dansk ret, undtaget danske lovvalgsregler og CISG.
  2. Enhver tvist som måtte opstå som følge af eller i forbindelse med disse handelsbetingelser skal afgøres ved de danske domstole.

17. Bilag

  1. Standard fortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.

Til Nordisk Innovation ApS, Øster Kringelvej 22, 8250 Egå, CVR-nr.: 29393044, rottestop@nordiskinnovation.com

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om levering af rottespærre og installation.

Forbrugerens navn:

Forbrugerens adresse:

Forbrugerens underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

______________________

 

Dato ______________________